BESTIL SAUCE UMANI
Den vigtigste ingrediens er kærligheden.
Sauce Umamis grundlægger Henrik Jørgensen voksede op med en mor, der lavede maden fra grunden. Og med en morfar, der var slagter. Måske var det her det begyndte. I sit voksne liv har Henrik undret sig over, at kun små specialbutikker eller slagtere tilbød en ægte fond. Han gjorde tanker til handling og i dag tilbyder Sauce Umami seks ægte fonder, der bringer madglæden tilbage i køkkenet og ikke mindst på bordet. Fonder uden smagsforstærkere, men med masser af smag. Og masser af kærlighed.
Smag er ikke en smagssag.
Nogle kan lide farven gul, andre foretrækker grøn. Men når det gælder dine smagsløg, så spiller videnskab og kemi faktisk ind. Vi er genetisk kodet til at kunne lide umami, også kaldet dem femte smag. Men i vores travle hverdag og i jagten på det billigste tilbud, vænner vi os til det middelmådige. Det er trist. Især fordi velsmagen ikke behøver at koste en bondegård eller 12 timer i køkkenet på en tirsdag. Langt hen af vejen handler det om at vælge de gode råvarer og på at fokusere på det enkle.
Husk fundamentet, når du bygger et hus.
Manden bag haute cuisine, Auguste Escoffier , sagde det allerede i 1903: en god fond er selve grundlaget for et velsmagende måltid. Og en god fond tryller du ikke frem på 10 minutter. Det ved vi hos Sauce Umami, og vi bruger gerne tiden. Dernæst er det op til dig. Med Sauce Umami har du et produkt, hvor du kan mærke grundigheden og passionen. Og den passion bliver også ingrediens i din madlavning. Både på en hverdagsaften og en nytårsaften.