Dag til dag levering & Fri fragt ved køb for min. kr 300,-

MØRBRADBØFFER MED DIJONSENNEPSAUCE OG STEGTE LØG


4 personer

Sauce Umami Haute Cuisine Kalvefond 300 ml.

Sauce:
1-2 skalotteløg
15 g smør
1 dl hvidvin
1 ps. Sauce Umami Kalvefond
2 tsk. majsstivelse
2 spsk. vand
1 dl piskefløde
1 spsk. grov dijonsennep
2 tsk. dijonsennep
1 tsk. friskhakket estragon
salt og peber 

Mørbrad og løg:
500-600 g afpudset svinemørbrad
400 g store skalotteløg  eller små rødløg
1 spsk. olivenolie
15 g smør 

Tilbehør:
kartofler eller pasta
lidt frisk estragon 

Sauce:

  1. Pil skalotteløget, og hak det fint. Sautér skalotteløg blanke i en gryde med smør, tilsæt hvidvin, og kog det ind skalotteløgene blot er fugtige (3-5 minutter).
  2. Tilsæt umami kalvefond, og kog saucen ved svag til middel varme i 8-10 minutter.
  3. Jævn saucen med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, og kog i 1 minut. Tilsæt fløde, og kog igennem. Tag gryden af varmen, og smag til med de to slags sennep, friskhakket estragon, salt og friskkværnet peber.

Mørbrad og løg:

  1. Skær mørbraden i 8 bøffer, og krydr dem med salt og peber. Pil løgene, og skær dem over på den runde led.
  2. Brun løgene på skærefladen på en varm pande med olie i 3-5 minutter. Vend løgene, læg låg på, og steg i 3-4 minutter mere. Læg løgene på en tallerken.
  3. Smelt smørret til det bruser af på panden, og brun mørbradbøfferne i 1 minut på hver side. Skru lidt ned for varmen, og steg dem i 3-4 minutter på hver side. Læg løgene med på panden de sidste 3-4 minutter.

ANRET mørbradbøffer og løg med saucen og f.eks. ovnstegte kartofler, og pynt med frisk estragon.

Køb din Kalvefond her:

Sauce Umami Haute Cuisine Kalvefond 300 ml.


Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Vi skriver kun når vi har nyt at fortælle...