Dag til dag levering & Fri fragt ved køb for min. kr 300,-

RISOTTO MED GRØNNE ASPARGES, ÆRTER OG RUCOLA


4-6 personer

Sauce Umami Haute Cuisine Grøntsagsfond 300 ml.

Risotto:
250 g grønne asparges
1 ps. Sauce Umami Grøntsagsfond (eller Kyllingefond)
6 dl vand
1 løg eller 2 skalotteløg
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
300 g risottoris f.eks. Arborio
1 dl hvidvin
125 g friske eller frosne ærter
1 bundt rucolasalat
50 g parmesanost
½-1 spsk. citronsaft
salt og peber 

Risotto:

  1. Skyl de grønne asparges, skær de nederste, grove asparges-endestykker af, og læg dem i en gryde. Tilsæt umami grøntsagsfond og vand, og giv det et opkog. Skru ned, og lad fonden simre i 5 minutter. Si fonden, og hold den varm i gryden.
  2. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Sautér dem blanke i en gryde med olivenolie, og tilsæt risene. Vend rundt, så alle risene er blanke, og tilsæt hvidvin. Lad det simre under omrøring til vinen er helt absorberet.
  3. Tilsæt 1 dl grøntsagsfond, og kog risene stille under omrøring, til det er absorberet. Fortsæt med at tilsætte lidt fond ad gangen, til risene er møre og al fond er brugt – 18-20 minutter.
  4. Skær de grønne asparges i 3 cm lange skrå snitter, og rist dem på en varm pande med olivenolie i 2-3 minutter. Tilsæt ærterne, vend rundt, og krydr med salt og friskkværnet peber.
  5. Skyl rucolasalaten, og riv parmesanosten.
  6. Vend asparges, ærter, rucola og parmesanost i risottoen, og smag til med citronsaft, salt og peber.

ANRET i dybe tallerkner, og drys med friskrevet parmesanost.

Køb din Grøntsagsfond her:

Sauce Umami Haute Cuisine Grøntsagsfond 300 ml.


Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Vi skriver kun når vi har nyt at fortælle...