Dag til dag levering & Fri fragt ved køb for min. kr 300,-

SALTIMBOCCA MED KALVEFOND OG HVIDVIN


4 personer

Sauce Umami Haute Cuisine Kalvefond 300 ml.

8 skiver kalveinderlår (500 g i alt)
salt og peber
125 g italiensk mozzarella
8 skiver parmaskinke
16 friske salvieblade
8 trætandstikkere
3 spsk. hvedemel
50 g smør
1½ dl tør hvidvin
1 ps. Sauce Umami Kalvefond 

Tilbehør:

500 g grønne bønner
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
brød eller kartofler 

  1. Bank kødstykkerne, så de er ca. 1 cm tykke, og drys dem med salt og peber. Læg 1-2 skiver mozzarella, 1 salvieblad og 1 skive skinke på hvert kødstykke. Buk dem sammen, læg 1 salvieblad på hver, og luk dem med tandstikkere. Vend dem i mel.
  2. Smelt halvdelen af smørret gyldent på en stor pande, og brun kødet i 2 minutter på hver side. Læg kødet på en tallerken.
  3. Hæld vinen på panden, og kog det næsten væk. Tilsæt umami kalvefond, og lad det simre i ca. 5 min.
  4. Pisk det resterende kolde smør i saucen, læg kødet tilbage i panden, og varm det det igennem i 2-3 minutter.

Tilbehør:

  1. Nip bønnerne, del dem evt. i mindre stykker, og blanchér dem i kogende, letsaltet vand. Skyl dem straks i koldt vand, og dryp dem godt af.
  2. Sautér finthakkede skalotteløg og hvidløg blanke i olie, og tilsæt bønnerne. Lad dem simre møre under omrøring i ca. 5 minutter. Krydr med salt og peber.

Anret de fyldte kødstykker med sauce og bønner, og giv brød eller kartofler til.

Køb din Kalvefond her:

Sauce Umami Haute Cuisine Kalvefond 300 ml.


Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Vi skriver kun når vi har nyt at fortælle...