Dag til dag levering & Fri fragt ved køb for min. kr 300,-

VINTER MINESTRONE


4 personer

Sauce Umami Haute Cuisine Grøntsagsfond 300 ml.

100 g tørsaltet bacon
1 løg
2 fed hvidløg
500 g rodfrugter f.eks.: selleri, gulerod, persillerod, pastinak
2 spsk. olivenolie
3 spsk. tomatpuré
1 ps. Sauce Umami Grøntsagsfond
7 dl vand
1 håndfuld bredbladet persille
1 stilk frisk rosmarin
1 dåse cannelloni bønner eller kikærter
evt. 1-3 tsk. citronsaft
salt og peber 

Tilbehør:

parmesanost
olivenolie
brød 

  1. Skær sværen af baconstykket, og skær bacon i små terninger eller strimler. Pil hvidløg og løg, og hak dem fint. Rens rodfrugterne, og skær dem i små stykker. Skyl rosmarin og persille.
  2. Steg baconstykkerne gyldne i en gryde med olie ved svag varme i 5-8 minutter. Tilsæt løg og hvidløg, og steg i et par minutter. Tilsæt rodfrugterne, og steg under omrøring uden at det bruner i 5 minutter. Tilsæt tomatpuré, og steg i 1 minut.
  3. Tilsæt umami grøntsagsfond og vand, og giv det et opkog. Skum urenheder af suppen, tilsæt fintsnittede persillestilke (gem bladene), den hele rosmarinstilk og de afdryppede bønner eller kikærter. Lad suppen simre i ca. 15 minutter - til alt er mørt.
  4. Tag rosmarin og persillestilke op, og smag suppen til med citronsaft, salt og peber.

Anret suppen i varme, dybe tallerkner, dryp med olivenolie, og drys med friskrevet parmesanost og friskhakket persille. Giv brød til.

Køb din Grøntsagsfond her:

Sauce Umami Haute Cuisine Grøntsagsfond 300 ml.


Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Vi skriver kun når vi har nyt at fortælle...